Soya marineret laks med, chili, hvidløg, ingefær og bulgur - Anti sygdoms ret!

Influenza hænger tungt over os i disse tider og jeg er da også selv blevet ramt. Derfor fik jeg idéen, til at lave en ret fyldt med alt det man har brug for, når man er ramt. Ingefær, chili, hvidløg, fisk, citron, persille, ja listen er lang og fyldt med anti-sygdom!




Ingredienser (2 personer):

  • 2 Laksestykker med skind
  • 0,5 dl Soya
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 stykke Ingefær (samme størrelse som hvidløget)
  • 1/2 - 1 Chili (efter styrke og ønskede styrke)
  • 1 Squash
  • 2 Tomater
  • saft fra 1/2 Citron
  • 2 dl Bulgur
  • 3 dl Vand
  • En håndfuld Persille
  • Salt og Olivenolie (en spsk. som smagsgiver til bulguren)

Dette er en ret, der kan laves ret hurtigt og den tager ikke mere end 30 min (ca.)

Hold fast, nu går det løs:

  1.  Kom soyaen i en gryde og kog det ind til det halve
  2.  Imens sættes bulguren og vandet over med en smugle salt (lad det simre i 10 min, og sluk for varmen derefter)
  3.  Når soyaen er kogt ind til det halve tilsættes hakket hvidløg, ingefær og chili 
  4.  Imens marinaden trækker, skærs squashen i stave
  5.  Mariner laksen i soyamarinaden og start en pande op.
  6.  Når panden er varm, kommes laksen på med skindsiden nedaf sammen med squash stængerne. (vend først laksen når 60% af fisken har ændret farve, og lad den ikke få mere end 2 min på den anden side, men squashen må gerne vendes)
  7. Hak tomat og persille groft. Bland dette i bulguren sammen med citronsaft og olivenolie
  8. Når laksen har været vendt og stegt på den anden side i 2 min. tages den af panden og bulgurblandingen kommes på panden sammen med squarshen. Bland det godt sammen.
  9. Kom laksen oven på bulguren, imens der dækkes bord (så holder den sig varm)
  10. Server, spis, og nyd følelsen af influenzaen forsvinde ud af kroppen ;-)
Velbekomme!

OPS!!! Ser laksen stadig rå ud efter den har været vendt i 2 min. så gi den et min. eller to mere. Når lak begyndet at 'svede' en hvidlig væske, har den fået nok (nogle vil mene at den har fået for meget på dette tidspunkt).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nytårs raclette med 3 slags marineret kød

Dybt undervurderet Rødkålssalat med appelsin

Pimp din kartoffelmos med kål