Muslingesuppe, simpelt, hurtig og knald lækkert!

Der findes mange delikate retter ude i den store verden, men man behøver faktisk ikke se så langt ud i horisonten efter dem. Nej, kig engang ned i vandkanten, for der ligger en lille sag, som er klar på at give dine smagsløg en på opleveren. Nemlig muslinger.


Denne gang er det en blåmuslingesuppe, som jeg lavede for nogle måneder siden. Jamen hvorfor i den blå´s verden, har du så ikke skrevet den noget før? Jo, fordi jeg havde glemt alt om den og først nu har fundet et billede af opskriften og syntes at jeg vil dele den ud til folket :-)

Inden det hele begynder, kommer jeg med et lille opråb... HUSK AT TJEK BLÅMUSLINGERNE INDEN BRUG! hvis dette ikke gøres, så tænd for gulvvarmen på toilettet, for I kommer til at bruge aftenen sammen ...

Tjek dem på følgende måde:

  1.    Når blåmuslingerne skal renses (der sidder altid et eller andet på dem), så SKAL de være lukkede, er de ikke lukkede, så bank dem forsigtigt ned i bordet og lad dem ligge i 1-2 min. er de ikke lukkede herefter så smid dem ud.
    1. Grunden til de SKAL være lukkede, er for at tjekke om den stadig er i live. Simpel biologi, lukker muslingen ikke, så er der ikke liv i den, og den kan derved give dig en ufrivillig date med toilettet. 
  2.    Efter muslingerne har kogt, SKAL man kun spise dem der er åbne.
    1. Hvorfor SKAL de nu være åbne? Når en muslingen dør, har den ingen kræfter til at kunne holde på muslingeskallen længere, hvilket gør at den åbner sig. Hvis skallen ikke åbner sig, var muslingen allerede død inden kogningen (Jeg svare gerne på spørgsmålet "hvorfor den så ikke er åben" i kommentarerne hvis det skulle være til interesse, meeeeen lad os nu komme til maden ;) ).

Ingredienser:
1 kg. Muslinger
2 Fede Hvidløg
2-3 slænger Forårsløg
1 stk. Løg
1-2 tsk frisk timian
2 generøse glas Hvidvin (mener jeg brugte 1/2 flaske)
2,5 dl. Fløde
Olie
Salt og peber

Go Go Go!
  1. Rens Muslingerne og tjek om de er i live.
  2. Hak forårsløg, løg og hvidløg, og saurtere dem i en stor gryde (brug en stor gryde med et tætsiddende låg).
  3. Tilsæt hvidvinen og lad den koge op.
  4. Kom muslingerne og timian i gryden og krydder med peber (lidt mere end du regner med).
  5. Efter 7-8 min, skulle de gerne have åbnet sig og man sier muslingerne fra suppen. Hold muslingerne lune eventuelt med et viskestykke.
  6. Suppen sættes tilbage på blusset og fløden tilsættes. Suppen må gerne reducere til halv mængde (jo mindre suppe, jo mere intens smag, men igen mindre suppe :/ så find en gylden mellemvej - Jeg kogte det for fuld hammer i 3-5 min).
  7. Sluk for varmen, og kom muslingerne tilbage i gryden.
  8. Smag suppen til med salt og eventuelt mere peber.
Velbekomme!

P.S
Jeg brugte desuden en Chardonnay som vin, da jeg syntes den smager godt til. Jeg har med vilje ikke skrevet hvilken jeg bruger i opskriften, da jeg syntes man selv skal finde den vin man nu bedst kan lide til retten. Men jeg anbefaler en Tør hvidvin, ikke for sød :-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nytårs raclette med 3 slags marineret kød

Dybt undervurderet Rødkålssalat med appelsin

Pimp din kartoffelmos med kål